SHS

Sikkerhedshængsel med indbygget sikkerheds- og meldekontakt med samme potentiale. Det er særdeles velegnet til sikring af døre og drejbare klapper. Hængslet kan anvendes fra 0 til 180 graders åbning, og melding og afbrydelse sker ved samme, forudindstillede åbningsvinkel. Det giver mulighed for at lave en kategori 4-styring med maksimal sikring mod manipulation.
Hængslet er fremstillet i zinktrykgods og har en bæreevne på 700 N i aksial retning, og 1000 N i radial retning. Tæthedsgraden er IP67, og det leveres enten med fast kabel eller med stikforbindelse. Hængslet er beregnet til temperaturer mellem -25o C og +70o C. Alle typer er c CSA us godkendt, og de typer der skal anvendes til kategori 4-styringer er desuden BG godkendte. Typen kan ikke efterjusteres.